Tibetanske Terrier

Nell og Flopsy

Flopsy og Nell

Tibetanske Terrier

Velkommen til vores hjemmeside.

Her vil i møde vores tre hunde - Nell på 8 år og mor til Flopsy på 3 år som er mor til Tessa på 3 måneder. Samt de to mennesker, der får lov til at dele hus med dem, give dem mad, gå tur med dem, børste dem, bade dem og tage dem med på besøg og ferie. De to meget heldige mennesker er Knud og Rie.

Vores "hundeliv" startede med Bimse. En skøn, stor, bamset og godmodig Old English Sheepdog. Bimse var en vigtig del af vores liv i 13 år. Hun oplevede med ophøjet ro at fire børn kom til i familien og selv om små børn til tider kan være irriterende for en godmodig hund, var det ikke noget der gik Bimse på. Hun bar over med de små skravl med stor værdighed og så det som sin fornemmeste opgave at passe på de små.

Hun efterlod et stort savn hos os alle. Og vi blev hurtigt enige om vi måtte finde en "miniBimse". Familien var blevet så stor, at vi var enige om at en miniudgave af Bimse var det rigtige for os. Min datter Anne og jeg begyndte at læse bøger om hunderacer for at finde vores "miniBimse". Og efter lang tids søgen faldt vi over en hunderace, vi aldrig havde hørt om før. Nemlig den Tibetanske Terrier. Denne race havde de samme gode egenskaber som vores Bimse.

Men et er at finde ud af hvilken race, man gerne vil have ind i familien. Et andet er at finde en hvalp. Der var ikke mange til salg i DK og da vi endelig fandt et kuld, der var til salg, fik vi at vide, at vi kun kunne få lov til at købe en hvalp, hvis vi udstillede den. Det havde vi desværre ikke overskud til på det tidspunkt, så vi måtte lede videre. Og endelig lykkedes det at få lov til at købe en hvalp af en dansk avler, som boede i England. Vi skulle alligevel på ferie i England 3 uger efter at Fine kunne rejse hjemmefra. Så det første vi gjorde, da vi kom til England var at hente hende. Hun var en selvbevidst og robust 11 uger gammel hvalp, som straks faldt ind i familien og drog på ferie med os i campingvognen. Hun blev hos i 15 dejlige år og jeg ved fra børnene, at hun har lagt øre til mange beklagelser over deres håbløse forældre:-) 

Og så kom Nell ind i vores liv. Det vil sige kom og kom. Så let var det heller ikke:-) Først efter mange og lange telefonsamtaler med hendes opdrætter blev jeg godkendt som hvalpekøber til Nell/Wangmo. Og hun har nu været en stor del af vores liv i 8 år og har givet os et dejligt kuld hvalpe, hvoraf en af dem er Flopsy, som stadig bor hos os. Og for 3 måneder er Tessa kommet til. Hun er datter af Flopsy. Så vi har nu tre generationer Tibetanere boende. De tre dejlige hunde giver os mange glæder i hverdagen og er vores tro følgesvende næsten overalt. De er ligeværdige medlemmer af familien - Så ligeværdige at Knud og jeg - hvis vi er hurtige og heldige - har en sofa til deling og hundene har to til deling. Hvem snakker om et "hundeliv" :-)

Venlig hilsen

Rie Grønne

 whinlatters@gmail.com