31-07-2017

Huset i skoven

Vores hus ligger omgivet af skov. Det betyder at vi har mange rådyr omkring os. Vores hunde er, som tibetanere jo er, meget vagtsomme. Ingen mennesker eller biler skal nærme sig huset uden at de fortæller os det på deres måde ved højlydt gøen. Men det generer tilsyneladende ikke rådyrene. For nogle år siden, da vi havde nogle meget meget kolde vintre med masser af sne, oplevede vi at kunne finde spor efter rådyrene på vores fortrappe om morgenen. Tilsyneladende har de stået på trappetrinet for at få lidt varme fra huset. Det til trods for at hundene var lige på den anden side af døren. Og i nogle år har det gået et rådyr med hendes lam lige udenfor hegnet til haven. Sidste år med tvillinger, som stadig holder til lige ved huset. Ligesom deres mor med hendes nye lam. Hunde og rådyr har åbenbart vænnet sig til hinanden. For hundene reagerer aldrig på rådyrene lige meget hvor tæt de er på haven.