07-10-2019

Hvalpe der har travlt med at blive store

Hvis ikke hvalpene lige sover så spiser de. Deres mor Flopsy er en rigtig god mor, der regelmæssigt hopper ned i kassen til dem, så de lige kan få lidt at spise. Hun har lavet en fin rytme så de små hvalpe hele tiden er mætte og tilfredse. Vi hører meget sjældent et piv fra kassen. Og hvis vi hører et, så er Flopsy der fluks. Lige meget hvor hun befinder sig i huset, så er hun på pletten få sekunder efter.
Så indtil videre er det utrolig nemt for os at have det dejlige kuld hvalpe:-) Det eneste vi sørger for er at veje hvalpene, tage dem op og nusse med en gang imellem, skifte deres underlag hver dag og sørge for at Flopsy får rigeligt med god mad.
Meeen jeg ved godt det er stilhed før stormen:-)