26-03-2020

Gåtur

Der er virkelig trængsel ved havelågen når de små hunde er blevet lovet en gåtur i skoven. De står med snuderne trykket op ad lågen mens de venter på at få snore på.
Det er dejligt at se deres glæde og forventning før en gåtur. Vi skal virkelig være forsigtige med at sige ordet GÅ TUR her i huset. Med mindre vi virkelig er på vej UD AT GÅ. Hundene forstår udmærket hvad de små ord betyder. Og det er ikke til at bære at se deres skuffelse hvis vi af vanvare komme til sige ordene og ikke lige har tid til at gå med dem.