Nell Flopsy Tessa Tiggy

07-05-2018

Der er lidt at holde styr på når man har tre hunde med på udstilling. Dette billede er taget da vi var på udstilling i Opole og hvor kun Tessa blev udstillet. Nell og Flopsy var også med og havde fået lov til at komme med ind på udstillingen. Vi havde bure med til alle hundene, men de skulle jo luftes lidt en gang imellem. Og så var det i øvrigt sjovest at være udenfor buret, hvor man kunne hilse på de andre hunde og få snuset lidt rundt:-)

07-05-2018

Familiehygge på gårdspladsen. De fire små hunde er lige fanget i et roligt øjeblik med lidt afslapning. Når man har fuld fart på det meste af tiden, er det nødvendigt at slappe af en gang imellem. Og måske få gnavet lidt på et kødben eller lige holde øje med, om der kommer nogen forbi udenfor, som lige skal følges lidt på vej med en gøen:-)

07-05-2018

Tiggy er på besøg og så er der søsterleg og fuld fart på i hus og have.

07-05-2018

En stolt lille Tessa balancerer på et væltet træ:-)

11-02-2018

At være på hundeudstilling betyder mange forskelligartede oplevelser. Det primære er selvfølgelig at få udstillet og bedømt sine hunde. Men det er mindst lige så vigtigt at mødes med hundenes mennesker. Vi har nemlig alle sammen det til fælles at vi selvfølgelig er utroligt glade for vores hunde og vores dejlig race. Men efterhånden har vi lært hinanden godt at kende og ved lidt om hvem vi hver især og vores familier er. Der er altid stor gensynsglæde når vi mødes . Og snakken går livligt så vi kan blive opdateret omkring, hvordan det går med hundene og hvad vi mennesker har oplevet siden sidst. Tak for en rigtig hyggelig dag alle sammen:-) Vi glæder os til vi mødes næste gang.